De prioriterede projekter i organisationen konkurrerer ofte med den daglige drift om ressourcerne. Og driften har det med at vinde. Det forringer projektporteføljens kvalitet, da manglende ressourcer giver forsinkelser.
På Fortes ProjectFlow Brugerforum fortalte Jens fra Sparekassen Kronjylland, hvordan han prøver at vurdere projektporteføljens kvalitet (bonitet) ud fra de projektstamdata, som ligger i ProjectFlow.
Billede 1: kundeindlæg ved Jens fra Sparekassen Kronjylland
Udgangspunktet: Interne projekter kæmper mod driften
Jens beskrev en situation, mange i salen kunne nikke genkendende til. Projekterne er typisk ikke virksomhedens primære opgave – det er noget, der skal udføres ved siden af driften. Projektdeltagerne har fokus på projektet, men når det brænder på i den daglige drift, er det ofte driften, der løber af med sejren.
Løsningen: bonitetstal på projekterne
Jens arbejder med at kunne komme frem til en nem metode til at måle kvaliteten af fremdrift for projektporteføljen ud fra data i ProjectFlow. Den første udgave af rapporten med bonitetstal bruger en række forskellige markører såsom:
- antal udsættelser af slutdato
- antal scopeændringer (nye eller reviderede produkter)
- antal udskiftninger af projektleder
- antal røde statusser
Hver markør får en vægt, fordi de forskellige markører ikke er lige alvorlige. En udskiftning af en projektleder vægter for eksempel højere end udskiftningen af en projektdeltager. Vægtene kan justeres løbende.
“Data om vores portefølje lå i ProjectFlow hele tiden. Vi skulle bare bruge dem på en ny måde” udtaler Jens fra Sparekassen Kronjylland.
Billede 2: kundeindlæg ved Jens fra Sparekassen Kronjylland
Jens byggede rapporten med Copilot ud fra data i ProjectFlow. Værdien ligger ikke i selve rapporten, men i at have noget konkret at føre dialogen med ledelsen ud fra, sluttede Jens indlægget med.
Læs seneste blogs
Fra “vores projekt” til organisationens prioritering
I en organisation med mange behov og gode projektidéer er prioritering sjældent enkelt. Fra det enkelte områdes perspektiv kan et projekt være både vigtigt og presserende – og måske har man ventet længe på, at det bliver ens tur. Men når alle ser prioriteringen fra...
Sådan understøttes Half Double-metoden i ProjectFlow
Mange organisationer kender fornemmelsen: projekter trækker ud, leverancerne hober sig op, og når man endelig er i mål, er den oprindelige forretningsværdi nogle gange forsvundet undervejs. Half Double er et bud på, hvordan man bryder det mønster. Metoden er udviklet...
Kom i mål med Grøn Trepart
Porteføljestyring, eksekvering og timeforbrug i den kommunale implementering af Grøn Trepart På tværs af kommunerne er der identificeret over 5.600 potentielle projekter, og i begyndelsen af maj måned 2026 var omkring 1.200 sat i gang eller planlagt. Hos de fleste er...



