Data warehouse, data lake eller lakehouse: Hvad er forskellen, og hvad betyder det for jeres projektdata?

Jawid Mirzadah
12. oktober 2026

Vis alle blogs

Artiklen har særligt værdi for dig, der arbejder i krydsfeltet mellem projekter, data og beslutningsstøtte. Del den også med de projekt- og ledelseskolleger, der skal kende forskel på begreberne.

Del 2 af 3 i serien “Få mere ud af jeres projektdata” · Del 1: Hvorfor og hvordan I bør få projektdata ind i jeres datalager · Del 3: Sådan får I ProjectFlow-data ind i jeres datalager

Begreberne bruges ofte i flæng, men de dækker reelt over forskellige måder at gemme data på. Kort fortalt handler forskellen om, hvornår data bliver sat i system.

data warehouse

HVAD GEMMES

Renset og ensrettet data i faste tabeller – klar til brug.

STRUKTUR

Fastlagt, før data lægges ind (schema-on-write).

BEDST TIL

Fast rapportering og KPI’er, der skal kunne genfindes ens hver måned.

TYPISKE BRUGERE

Ledelse, controllere og PMO – alle der bruger Power BI eller Excel.

KORT SAGT

Arkivskabet: alt har sin mappe.

data lake

HVAD GEMMES

Alt, som det kommer: rå udtræk, filer, logfiler, dokumenter, billeder.

STRUKTUR

Lægges først på, når data læses (schema-on-read).

BEDST TIL

At gemme store mængder billigt og beholde detaljer, I måske får brug for.

TYPISKE BRUGERE

Dataspecialister, udviklere og AI-modeller.

KORT SAGT

Arkivskabet: alt har sin mappe.

data lakehouse

HVAD GEMMES

Både det rå og det færdigbehandlede – i ét og samme lager.

STRUKTUR

Rå filer i bunden, styrede tabeller ovenpå.

BEDST TIL

Rapportering og AI på ét datagrundlag, uden to kopier, der skal holdes ens.

TYPISKE BRUGERE

Både ledelse, controllere og dataspecialister.

KORT SAGT

Pakhus med indbygget arkiv.

 

Et data warehouse rydder op i data, inden de bliver gemt. Data ankommer i faste tabeller med faste kolonner og faste regler. Det gør modellen usædvanlig velegnet til fast rapportering: KPI’er, månedsrapporter og nøgletal, der skal kunne genfindes ens hver gang. Til gengæld kræver det arbejde at tilføje en ny datakilde, og det, der ikke passer ind i modellen, bliver typisk kasseret undervejs.

En data lake gemmer data, som de kommer. Rå udtræk, filer, logfiler, dokumenter – alt sammen i sin oprindelige form, og først struktureret den dag nogen læser det. Det er billigt at gemme meget, og man kaster ikke detaljer væk, som man senere kunne få brug for. Prisen er, at en data lake ikke i sig selv giver brugbare rapporter. Uden disciplin ender den som det, branchen kalder en “data swamp”.

Et data lakehouse er forsøget på at få begge dele. De rå filer ligger i bunden som i en data lake, og ovenpå ligger et lag af styrede tabeller med samme orden og pålidelighed som i et data warehouse. Det er den model, de fleste nye opsætninger lander på – blandt andet fordi Microsoft Fabric, Databricks og Snowflake alle bygger på den tankegang.

Læs videre: Sådan får I ProjectFlow-data ind i jeres data warehouse, data lake eller lakehouse

Læs seneste blogs

Hvordan kan vi vurdere projektporteføljens kvalitet?

Hvordan kan vi vurdere projektporteføljens kvalitet?

De prioriterede projekter i organisationen konkurrerer ofte med den daglige drift om ressourcerne. Og driften har det med at vinde. Det forringer projektporteføljens kvalitet, da manglende ressourcer giver forsinkelser. På Fortes ProjectFlow Brugerforum fortalte Jens...

læs mere