fbpx

Det var en fornøjelse at samle så mange engagerede kunder til Fortes Nordic’s kundearrangement og brugerforum den 2. oktober 2025, fyldt med erfaringsudveksling, inspiration og faglige indsigter.

Vi havde fornøjelsen af to inspirerende oplægsholdere:

  • Palle hos Fjernvarme Fyn, som præsenterede deres erfaringer med at bruge ProjectFlow som en integreret del af arbejdet med store energiprojekter, særligt inden for porteføljestyring og projektøkonomi.
  • Nathan Kunkel fra ValuePoint I/S, som delte sine perspektiver på værdiskabelse i projekt- og porteføljestyring.

Arrangementet blev afholdt i de hyggelige rammer hos Café Deilig i Odense, hvor Karsten Ley Poulsen, salgsdirektør, bød velkommen til en inspirerende dag og spændende nyhed om, at vi er en del af Fortes-familien.

The Business Value Dilemma: oplæg ved Nathan Kunkel, ValuePoint I/S

Nathan Kunkel fra ValuePoint I/S holdte et inspirerende oplæg med titlen “The Business Value Dilemma in Project and Portfolio Management”.

Nathan satte fokus på et centralt spørgsmål:

“Hvorfor måles succes i projekter ofte på tid, omkostninger og leverancer – og ikke på den reelle forretningsværdi, de skaber?” 

Han pegede på, at mange organisationer stadig har svært ved at forbinde projektresultater med målbare gevinster og understregede behovet for at flytte fokus fra leverancer til “outcomes og benefits”.

Blandt hans hovedpunkter var:

  • At projekter bør styres efter business value, ikke kun leverancer
  • At benefits management ofte mangler konkrete værktøjer og ejerskab
  • At værdi først skabes, når organisationen ændrer adfærd og udnytter de nye muligheder, et projekt leverer

Nathan præsenterede ValuePoints tilgang til Business Value Delivery Management (BVDM) – en struktureret metode til at måle og styre forretningsværdi på både strategisk og operationelt niveau.

Han fremhævede, hvordan ProjectFlow kan bruges som en central platform til at understøtte gevinstrealisering, porteføljeprioritering og transparens, når den kombineres med klare mål og governance.

Oplægget vakte stor interesse og satte gang i mange refleksioner om, hvordan organisationer kan sikre, at deres projekter faktisk leverer den værdi, de blev sat i gang for at skabe.

Tak til Nathan og ValuePoint for en indsigtsfuld præsentation.

Kundeindlæg: Store energiprojekter, porteføljestyring og opfølgning på projektøkonomi ved Palle, Fjernvarme Fyn

Om Fjernvarme Fyn (FVF)

FVF er Danmarks tredje største fjernvarmeselskab, ejet af Odense og Nordfyns Kommuner, og leverer varme til over 100.000 husholdninger. Selskabet råder over et omfattende netværk af rør og store blokanlæg, herunder innovative løsninger som genanvendelse af spildvarme fra datacentre. FVF arbejder målrettet mod CO₂-neutralitet i 2030 med projekter som CO₂-fangst ved affaldsforbrænding og udvikling af bæredygtig varmeproduktion.

Opsummering:

FVF har med ProjectFlow opnået et væsentligt bedre overblik over projektporteføljen, hvilket har styrket beslutningsgrundlaget og projektstyringen. Implementeringen har givet værdifulde erfaringer, især omkring datakvalitet, involvering af projektledere og integration med økonomisystemet.

Overblik over porteføljen

Udfordringen

Udfordringen var manglende overblik over en portefølje på +100 projekter. Først prøvede FVF med Excel og derefter Planner inden valget faldt på ProjectFlow.

  • Overblikket skulle hjælpe med at få indsigt i – og træffe bedre beslutninger om – projekterne.
  • Det skal give et klart billede af projektets formål, indhold og succeskriterier, samt hvem der deltager og hvordan projektet styres.
  • Derudover skal det understøtte styringsdata som plan, økonomi, ressourcetræk, udviklingsniveau og status, samt sikre overblik over aftaler om timing, dokumentation og økonomi.

Obligatoriske og frivillige elementer

Nogle informationer er obligatoriske at registrere for projekterne, fx statusrapportering, styregruppegodkendelse, risikostyring, milepæle, projektdefinition samt budget og ressourcetræk. Andre dele er frivillige, såsom detailplanlægning, detailopfølgning og delprojekter.

ProjectFlow understøtter FVF’s forskellige fasemodeller.

”Når man er ved at bygge en kraftværksblok, så er det vigtigt, at man kan se, om vi er færdige med analysen eller ej, inden man går videre. Det overblik har vi fået med ProjectFlow ved at understøtte vores forskellige fasemodeller, som er skaleret til projekternes kompleksitet.” – fortæller Palle, Teamleder ved FVF.

Derudover understøtter systemet styringsdata som plan, økonomi, ressourcetræk, udviklingsniveau og status, samt sikrer overblik over aftaler om timing, dokumentation og økonomi.

SAP-integration og ressourcestyring

FVF har integreret ProjectFlow med økonomisystemet, så realiseret forbrug automatisk bliver indlæst i ProjectFlow og kan sammenholdes med budgetterne for projekterne, som vedligeholdes i ProjectFlow.

I ProjectFlow indlægges estimat på timerne fra de interne ressourcer, så ressourcer kan planlægges og indsatser prioriteres. Det er ofte ressourcebehovet der sætter begrænsningerne.

Erfaringer fra implementeringen

Palle delte erfaringerne fra implementeringen med de øvrige deltagere på brugerforummet:

  • Inddrag projektlederne fra begyndelsen, da det skaber ejerskab og giver bedre løsninger.
  • Datakvalitet i ProjectFlow er afgørende. Ansæt en studentermedarbejder til at følge op på vedligeholdelse af data og vejledninger.
  • Ressourcemodulet har bidraget til øget involvering. Nu er der overblik over belastning i ressourcestyringsmodulet, hvilket understøtter beslutningsprocesserne.
  • Vis at programmet bliver brugt: Hvis et projekt er på dagsordenen, så åbn det i ProjectFlow.

Næste skridt

Næste opgave bliver implementeringen af FVF’s “one pager” A3 i ProjectFlow.

Dette dokument indeholder nøgleinformation, herunder detaljerede økonomidata om projektet, som automatisk indsættes fra ProjectFlow i et dokument.

”Dokumentet giver os et samlet overblik over beslutningsgrundlaget, og som underskrives, så vi sikrer enighed om rammerne for projektet”, forklarer Palle.

 

Tak til Palle og Fjernvarme Fyn for at dele jeres erfaringer og inspirere med, hvordan ProjectFlow bruges som et aktivt porteføljestyringsværktøj i arbejdet med store energiprojekter.

Læs seneste blogs

Sparekassen Kronjylland: Erfaringer med Fortes ProjectFlow

Sparekassen Kronjylland: Erfaringer med Fortes ProjectFlow

Sparekassen Kronjylland er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter, og har 900 medarbejdere i Jylland, Odense og på Sjælland. Sparekassen Kronjylland vokser, åbner nye afdelinger og har fokus på de personlige relationer med kunden. Derfor ringer kunden fx ikke til...

læs mere